Vi søger en fleksibel medarbejder til at hjælpe os i en travl produktion. Du vil få ansvarsfulde arbejdsopgaver i
produktionen, og du skal også være omstillingsparat til at hjælpe andre afdelinger.

Dine arbejdsopgaver indeholder primært:
• Forefaldende produktionsopgaver på tværs af afdelinger (vi sørger for grundig oplæring)
• Forefaldende opgaver på lageret

Vores forventninger til dig er bl.a.
• Er mødestabil og punktlig
• Har en positiv og nysgerrig tilgang til arbejdsopgaverne
• Et positivt væsen der lægger op til samarbejde på tværs af afdelingerne
• Er selvstændig og ansvarsbevidst i dit arbejde
• Kan tale, skrive, læse og forstå dansk uden problemer
• Du har IT-kendskab på brugerniveau

Hvem er vi?
Tantec er førende producent af standard- og kundespecifikke Plasma- og Coronasystemer til overfladebehandling af plast og metal for forbedret vedhæftning. Tantecs overfladebehandlingsudstyr sælges globalt til slutbrugere og OEM´ere gennem vores egne afdelinger og mere end 30 partnere over hele verden. Vi leverer højteknologiske
løsninger til bl.a. Siemens, Pirelli, Rolls Royce, Formel 1 Red Bull, Novo Nordisk, Coloplast og mange flere spændende kunder.

Hos Tantec har vi et mål om at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder dygtige og engagerede medarbejdere. Tantecs mission er at agere som en kundeorienteret virksomhed, der gennem kompetente, fleksible og kreative medarbejdere, skaber innovative løsninger.

Du tilbydes en spændende og ansvarsfuld stilling i en virksomhed i sund udvikling og vækst.

Der er tale om en moderne arbejdsplads med sundheds-, morgenbrøds- og frugtordning.

Ansøgning og kontakt
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende og vi slår til, når vi har fundet den rette person til vores team. Send din ansøgning til job@tantec.com

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Kim Egede Saabye på telefon +45 76 84 08 45