Har du lyst til et udfordrende job i en mindre virksomhed i meget stor vækst, og som byder på en varierende og spændende hverdag, så er her en enestående mulighed. Vi søger en faglig stærk servicetekniker med el-teknisk baggrund, og som vil få stor indflydelse i et mindre serviceteam. Du får en spændende arbejdsdag, hvor du håndterer henvendelser omkring vores produkter fra vores agenter og slutkunder. Vigtigst er, at du altid evner at give kunderne en god og professionel oplevelse.
Du er uddannet elektriker, automatiktekniker eller har erfaring fra lignende brancher.

Dine arbejdsområder vil bestå af:
• Teknisk support
• Troubleshooting af teknisk udstyr
• On-site support ifm. troubleshooting, reparation og service
• Sagsbehandling til kunder og agenter i forbindelse med garanti- og serviceopgaver
• Følge detaljer til dørs, herunder også administrativ styring
• Der kan forventes ca. 40 dages rejseaktivitet pr. år

Som ansøger forventer vi, at du besidder følgende faglige og personlige kvalifikationer:
• Gode kommunikations- og samarbejdsevner internt og eksternt
• Serviceminded tekniker, der har fokus på kundetilfredshed
• Struktureret arbejdsmetode, der skaber overblik for dig selv, kolleger, ledere og kunde
• Er selvstændig og ansvarsbevidst i dit arbejde
• Fleksibel og løsningsorienteret
• Dansk og engelsk i skrift og tale (tysk fordel)
• Bruger af Office-pakken
• Kendskab til PLC og el-diagrammer
• Du skal også være villig til at lære nyt

Vi tilbyder:
• Sundhedsforsikring
• Morgenbrøds- og frugtordning
• Gode arbejdskolleger og et stærkt team
• Et godt arbejdsmiljø og en flad organisation
• Lønpakke med pension efter kvalifikationer

Hvem er vi:
Tantec er førende producent af standard- og kundespecifikke Plasma- og Coronasystemer til overfladebehandling af plast og metal for forbedret vedhæftning af fx lim, tryk, coating o.a. Tantecs overfladebehandlingsudstyr sælges globalt til slutbrugere og OEM´ere gennem vores egne afdelinger og mere end 30 partnere over hele verden. Vi leverer højteknologiske løsninger til bl.a. Siemens, Pirelli, Rolls Royce, Formel 1 Red Bull, Novo Nordisk, Coloplast og mange store brands.
Har du lyst til at være en del af vores team?

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat til stillingen. Send derfor din ansøgning allerede nu og relevante bilag til [email protected]

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Service Manager Nikolai Lyngsø på tlf. 88 44 08 63